Comeback Cleaning

Når du slår døren op til din virksomhed og viser den frem for kunder, gæster eller nyansatte, så gør du det med stolthed. Hos Comeback Cleaning er vi stolte af at udføre rengøring for professionelle. Samtidig er vi en socialøkonomisk virksomhed, der bidrager til vores kunders CSR.

Om os

Comeback Cleaning er med til at skabe et rumligere arbejdsmarked

Comeback Cleaning er en socialøkonomisk virksomhed. Det betyder at vi fungerer på markedsvilkår, med fuld fokus på vores kunders tilfredshed. Men det betyder også at vi bruger en væsentlig del af vores overskud på at skabe arbejdspladser til udsatte grupper. Det er typisk mennesker, som gennem længere tid har været uden for arbejdsmarkedet, og som i Comeback Cleaning modtager supervision og støtte til deres udvikling, samtidig med at de udfører et professionelt stykke arbejde.

Comeback Cleaning bidrager til vores kunders CSR

Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders samfundsmæssige ansvar. Virksomheder eksisterer ikke i et vakuum, men er en levende del af samfundet. Derfor har mange firmaer fundet en fordel i at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling, for eksempel socialt, kulturelt eller miljømæssigt. Med Comeback Cleaning bliver virksomhedens rengøring en del af dens CSR. Man får både gjort rent og er med til at give udsatte grupper et fodfæste på arbejdsmarkedet.

Krav til socialøkonomisk virksomhed

Som socialøkonomisk virksomhed er der en række krav vi i Comeback Cleaning skal leve op til. Vi skal blandt andet dokumentere, at vi primært bruger vores overskud til at fremme sociale formål eller geninvesterer i vores virksomhed. Socialøkonomiske virksomheder er underlagt en registreringsordning fra Erhvervsstyrelsen, som overvåger området. Læs mere om lovgivningen og kriterierne på Socialvirksomhed.dk

Vores team

comeback 2
Ferhat Turan
Founder
+45 5252 5255

Find os

X