Søren Mølstrøm

Fortæller, musiker og kunstformidler i virksomheden Kunst ud til Folket

Jeg udvikler og afvikler koncepter, som trækker finkulturen ned på jorden. I Kunst ud til Folket får vi statuer til at tale, synger sange om guldaldermalerier, fortæller løgnehistorier om kunst til børn m.m..

Jeg repræsenterer KPH’s beboere på 3. sal, fordi jeg mener, at samarbejdet og sammenhængskraften mellem husets små og store virksomheder er altafgørende for KPH’s fremtid på længere sigt.

KPH bidrager med en ny vinkel på iværksætterkulturen, nemlig at vi iværksættere får meget mere ud af hinanden, hvis vi arbejder sammen på tværs af vores respektive områder. Jeg er selv kommet frem til, at jeg ikke kommer særlig langt, hvis jeg ikke også tænker mit kunstneriske virke ind i en social sammenhæng. I bund og grund handler det om at finde de bedste løsninger på fremtidens problemer, og det kan vi kun gøre, hvis vi iværksættere arbejder sammen på tværs, og det kan vi på KPH.

X