Wise Up Wednesday //Hvordan jumpstarter du din startup?

 

 

70f0d71222701091a76ebe9e2930e281

KPHs morgenevent, Wise Up Wednesday, handlede denne gang om, hvordan man kan gøre sig synlig på det nordiske marked og tiltrække kompetencer, samt gode redskaber til at opbygge et digitalt produkt. Omdrejningspunktet blev faktisk – for startups by startups – Altså startups som hjælper hinanden med gode attraktive produkter.

På KPH har vi mange erfaringer med, at nystartede virksomheder og entreprenører har svært ved at finde tiden og midlerne til at finde en ny partner, investorer eller  nye medarbejder. Men der findes gode og nemme løsninger, så selvfølgelig skulle vores Wise Up Wednesday omhandle dette – så startups i fremtiden nemmere kan komme i gang med deres virksomhed. Onsdagens omdrejningspunkt var at blive klogere på, hvordan man kan tiltrække de rigtige mennesker i forhold til sin virksomhed, og hvordan man kan udnytte de ressourcer der er – på en nem og overskuelig måde. Ofte har startups travlt med at fokusere på deres projekt og besidder måske ikke digitale færdigheder, og samtidig har de heller ikke altid pengene til at finansiere nye medarbejdere – men det er der heldigvis råd for det. Onsdagen bød nemlig også på digitale råd, så man selv kan klare de digitale udfordringer, der er i opstarten.

For at blive klogere på disse områder inviterede vi nogle talentfulde mennesker, nemlig Anders Vincent Jacobsen fra Startupmatcher og Mark Dencker fra Wiredelta.

Startupmatcher er et nordisk iværksætterfællesskab for alle inden for startup miljøet og entreprenørskaber i Norge, Sverige og for nyligt kom Danmark med som en del af fællesskabet. De arbejder netop med og for startups, så de kan få en nemmere og mere overskuelig opstart og samtidig kan tiltrække de rigtige mennesker til sin virksomhed, og hvordan man kan gøre sig synlig for mulige investorer. Idéen bag fællesskabet er, at skabe matches mellem kandidater og startups – på en nem måde. Det foregår lidt ligesom en datingapp – bare et netværk for startups! Anders Vincent Jacobsen, repræsentant for Startupmatcher Danmark, fortalte bl.a. om de udfordringer og muligheder, vi har i Norden. Det nordiske marked er præget af lav vækst, få børsnoteret, og at det er svært at få fat i de rette kandidater. Til gengæld har Norden også en masse muligheder, fx nye erhvervsklynger, mere teknologi, sproglige fordele og en fælles kultur, hvilket Startupmatcher mener, at vi skal benytte os af, og dette kan blive muligt via deres digitale rekrutteringsplatform – der netop gør jobsøgning simpelt, åbner øjnene for iværksætteri og skaber synlighed over for investorer.

“Jeg mener, at vi bør starte ansættelsesprocessen langt tidligere og være der, hvor folkene er – nemlig de sociale digitale platforme”, udtaler Anders Vincent Jacobsen.

KPH og Startupmatcher har også indgået et videndeling- og kultursamarbejde, der har til formål at gøre nordiske startups mere attraktive over for nordiske investorer og eventuelle udenlandske investorer!

Mark Dencker fra Wiredelta, tidligere KPH beboer, har selv været igennem de udfordringer der opstår, når man beslutter sig for at blive iværksætter. Wiredelta havde oprindeligt en anden idé, som var at skabe en web platform med det formål at connecte designere, producenter og kunder – men de havde ikke budget til at finansiere udviklingen af platformen, hvilket ofte er et problem for startups – ud af dette kom idéen bag Wiredelta. Wiredelta en et web-udvikling bureau, som bygger på digitale produkter til web og mobil applikationer – både til startups og etablerede virksomheder. Kerneidéen bag er at levere billig udviklingsservices til iværksættere inden for internetbranchen. Mark Dencker holdt oplæg om, hvor vigtige de digitale platforme er blevet i dag – og at software industrien faktisk er blevet meget større end bilindustrien, hvilket alligevel siger en del. Yderligere kom han ind på, hvordan man producerer digitale produkter, og at det er vigtigt at skabe et godt produkt fra starten og derefter bygge videre på det. Mark Dencker kom ind på, hvordan iværksættere ofte har en alt for stor vision om, hvad det hele skal ende med, men at det er langt vigtigere at starte med noget der er simpelt og udvikle det derfra.

“Show your product even though you are embarrassed about it, maybe someone will tell you something you never considered”, var et af dagens gode råd fra Wiredelta.