DANSIC16 – Work Life Lab// Hvordan mindsker vi stress i arbejdslivet i fremtiden

 

Torsdag den 17. marts løb DANSICs årlige konference af stablen, og KPH var med hele vejen. Dette år omhandlede, hvordan man kan løse stressproblematikken i arbejdslivet i fremtiden via social innovation. På konferencen valgte deltagerne et spor ved ankomsten, der bestod af tre områder – teknologi, rum og ledelse. Disse spor var konferencens fokusområder for, hvordan stressproblematikken kunne løses i fremtiden.

Dagen blev indledt af Helga Tønder fra Ashoka Changemakers, der er verdens ledende organisation inden for socialt entreprenørskab, som KPH var netværkspartnere med i Join Our Core konkurrence. Helga Tønder fortalte om socialt iværksætteri og den måde, vi er begyndt at dele vores viden på, så andre også kan benytte sig af den selv samme viden. Derefter var der gode hands-on råd til, hvordan en idé kan blive til virkelighed af Rune Rex fra Teknologiske Institut. DANSIC deltagere blev også sat på en prøve, da konsulentvirksomheden, Villa Venire kom forbi. Her kom “Simuleringen under pres” på dagsorden, der gav en forståelse for, hvordan man kan håndtere stress i presset situationer. Dette blev illustreret ved, at alle deltagere skulle lave papirflyvere på tid – det lyder nemt nok, men ikke under råbende, skrigende og larmende DANSIC´er. Efter de tre oplæg var det tid til at komme med egne løsningsforslag til at løse stressproblematikken.

De tre spor, teknologi, rum og ledelse, spillede en afgørende rolle for konferencen, for det var her deltagerne kom i spil med deres gode idéer. De 300 deltagere kom ud på de tre områder, der kickstartede den innovation tankestrøm. Her skulle der tænkes nye metoder, der på bedst mulige vis, kunne løse stressproblematikken. Der blev arbejdet hårdt, og undervejs blev der også holdt specifikke oplæg inden for hvert område af folk, der var specialiseret inden for arkitektur, design, socialt iværksætteri, ledelse, samt fremtidsforskere og fageksperter. Deltagerne fik også tegnet, designet, 3D printet deres idéer, og der var mulighed at få feedback fra fageksperter, hvor bl.a. Creature var at finde. Der var højt humør og idéerne fyldte den rå kulturkaj Docken. Alle idéerne blev pitchet i en 1 minut lang video, og DANSIC vil nu udvælge de bedste idéer, der vil blive vækket til live.

Efter alle de gode idéer var blevet pitchet, afsluttede dagen bl.a. med Eva Secher Mathiasen, formand for Psykolog Forening, der blev interviewet af Morten Hyllegaard, direktør Mandag Morgen Velfærd, hvor forskellige stressløsninger blev debatteret.

“Det er en utopi at tro, vi kan skabe et samfund, hvor alle har det godt. Men vi kan gøre meget mere for at tilnærme os det” – Eva Secher Mathiasen, Formand for Dansk Psykolog Forening.

Et emne, der også blev berørt, var Mind Control af Mikkel Severin, der omhandlede hvordan man kan afkode folk – ofte lytter vi efter, hvad der bliver sagt, men vi glemmer at se efter, hvordan folk agerer. Kropssprog er nemlig et lige så vigtigt element til at afkode hinanden og hvordan vi føler – så man forhåbentlig også kan opdage stress i god tid.

Alt i alt var konferencen et skridt nærmere mod kampen om et stressfrit arbejdsliv i fremtiden, og den slutter ikke her!

CayL0uOWcAAU8tY