2 duer, en lagerhal og et kongeligt besøg

Af Anne Katrine Heje Larsen – Direktør & Stifter af KPH

Processed with VSCOcam with g3 preset


 

I 2006 afholdte jeg Copenhagen Unfair event i CPH Skatepark, som på det tidspunkt var den eneste hal der var brugbar og istandsat, som vi kender den i dag.  Det var derigennem, at jeg blev gjort opmærksom på de andre smukke sporvognsremiser i bavnehøjgården på Enghavevej.

 

Der hvor AFUK bor nu, var der en smedje, i GAME hallerne var der skrald, gamle møbler og virkeligt beskidt. Asfalten i gården var hullet og i det der nu er KPH VOLUME var der møbler fra gulv til loft – og duer – MANGE duer, både levende og døde.

 

Der var noget tiltalende, råt og uspoleret over stedet og et stort uudnyttet potentiale.

 

Derfor stiftede vi KPH i 2009, da fik vi nøglerne til den tomme sporvognsremise på Enghavevej var den godkendt som lagerbygning, den var lige blevet tømt for de gamle møbler, og der boede stadig to duer.

 

I mødet med den gamle sporvognsremise, oplevede jeg hvor svært det var, at få samlet de forskellige myndigheder på kryds af Københavns mange forvaltninger i forhold til at tage hallen i brug og få den godkendt til andet end lager. Vi skulle lære hvordan de forskellige myndigheder og forvaltninger fungerer og hvordan vi skulle forholde os til dem.

Vi havde dengang en unødvendig lang proces for at få alle relevante myndigheder samlet om at afstemme de forskellige krav og ikke mindst fremme forståelsen for, hvad det var for et sted, der skulle opstå. I mellemtiden fik vi lov at benytte KPH VOLUME i brandvæsnets nåde og med få mennesker i en meget stor hal.

 

Der var et fantastisk samarbejde med dele af kommunen, i særdeleshed med Brandvæsenet og Kultur- og Fritidsforvaltningen, det er der heldigvis fortsat, og det er blevet meget nemmere med årene at forstå, hvordan man navigerer mest hensigtsmæssigt.

 

Desværre er der stadig alt for mange der støder på bureaukratiske forhindringer, selv om kommunen egentlig er ganske samarbejdsvillig. Men man finder ikke nødvendigvis frem til de muligheder der er, når man ikke kender til vejen ind til de rette medarbejdere. Og det er netop de medarbejdere som er afgørende for, hvordan man kommer godt fra start. Det er ligeså meget virkeligheden i dag som dengang. Den største læring for mig har været at man skal blive ved og ikke være bange for at tage fat på de folk som man skal havde hjælp fra. Når jeg skriver blive ved, så mener jeg det bogstaveligt, bliv ved med at ringe og bliv ved med at skrive indtil der er hul igennem.

 

I tilfældet med KPH VOLUME var sparringen med Kultur- og Fritidsforvaltningen eksempelvis med til at gøre det muligt at navigere gennem de forskellige myndigheder og synliggøre hvordan vi skulle gribe det an.

 

På trods af til tider uigennemskuelig bureaukrati, findes der heldigvis innovative ildsjæle, der bryder mønstret og gør, hvad de tror på. Min pointe er, at det også er kommunale ildsjæle som i høj grad er med til at understøtte de skæve projekter og de sociale iværksættere, der skaber det vækstlag og den foranderlighed, som gør København til den iværksætter og kulturby, som vi gerne vil brøste os af. Og det er i høj grad sammenspillet mellem det kommunale og iværksætterne, der sikrer, at nye muligheder, partnerskaber og innovative tiltag opstår.

 

Det er også det der skaber en by, hvor der er plads til store gadefestivaler side om side med små urbane haver, pop-up udstillinger, cykel-, musik- og kunstfestivaler, samt større etablerede events. En by hvor man forstår potentialet i den værdi kreativt socialt iværksætteri skaber både for borgerne og i høj grad også i løsningen af nogle af de udfordringer, som samfundet og byen står overfor.

 

Som inspiration er vækstlagene i den forbindelse også uundværlige for, at byen kan vokse og vise alle sider af det iværksætter og kulturliv, der er kendetegnende for København. Den udvikling, som København gennemgår, er med til at rykke ved både erhvervslivet, den måde der skabes frivillighed på, ved kommunale tiltag, nye partnerskaber og ikke mindst en bærer for by-branding på flere parametre.

 

Og samtidig kan vi glæde os over, at der stadig er respektable politikere i København, der kæmper for de kreative sociale iværksættere, som skaber værdi for byen og for kulturen, samt sørger for, at der findes rammer, hvor (næsten) alt kan ske.

 

Næste skridt for KPH i den henseende er, at skabe forståelse for, at der er tale om kreative og sociale iværksættere der udover at skabe samfundsmæssig og kulturel værdi også er iværksættere, der i høj grad driver forretning og er gode til det. Det er nogle af de fremtidige virksomheder, som er og bliver ekstremt vigtige for byen og dens borgere, og det er iværksættere som der kommer flere og flere af og som samfundet omkring også skal kunne indrette sig til. Her tænker jeg i høj grad på erhvervsfremmeinitiativerne som vi oplever har svært ved at forstå, hvordan man rådgiver og vejleder i den tidlige opstart. Det er en støtte diskussion, som vi tager op i et andet blogindlæg.

 

Fordi nu skal vi tilbage til KPH VOLUME historien. I maj 2011, to år efter vi modtog nøglen til den gamle sporvognsremise, åbnede vi endelig op for 800 gæster og her oplevede vi en ny udfordring.

Den første fest vi lagde hus til var OHOI! – her fløj de gamle vinduer ud af bygningen og klagerne kom helt fra Kalvebod brygge.  – dagen efter lå der klager på Rådhuset og en større nabodialog gik i gang, igen faciliteret af en af de kommunale ildsjæle, som virkelig har gjort en forskel og hjulpet til at banebrydende ting kan ske i København.

 

4119901-ohoiLæs den fulde artikel omkring OHOI! festen her

 

 

 

 

 

 

Der er to små læringsdele her, den ene handler om at området som var stille og lå væk fra byens larm, pludselig blev brugt til meget mere end nogensinde før, og i den forbindelse således også nogle naboer, der skulle vende sig til nyt liv. Og den anden handler om at prøve sig frem og holde en dialog med naboer og myndigheder imens det sker. Den første er oplagt og den anden er afgørende for alt ny udvikling i en hovedstad.

 

Det endte godt og i november samme år havde vi aftaler med alle naboer i området og Teknik- og Miljøforvaltningen om måling af lydniveauer til fremtidigt brug. Vi havde inden sørget for molton (store tunge scenetæpper) der skulle tage noget af lyden, så da vi d. 11/11/11 var klar til at åbne dørene for MODESELEKTOR, spillede alt.

 

 

Der har ikke været én eneste klage over de mange festivaler, koncerter, konferencer, sportsbegivenheder, loppemarkeder, grøntsags-pakning mm. der siden er blevet afholdt i KPH VOLUME.

 

Den bragende indvielse af stedet med OHOI! festen resulterede ikke kun i klager, vi stod også med en hal, hvor de fleste vinduer var væk fordi bygningen havde ligget stille hen i mere end 25 år. Vi oplevede et bøvl med at få dem ordnet og der var forvirring over om ansvaret var KPHs eller kommunens og enighed om at det ikke var OHOI!s for det lå ligesom i kortene at det blev vildt, og det var meningen. Og så skete det uventede, at Prinsgemalen skulle på besøg. KPH VOLUME dannede rammen om Elephant Parade, hvor 100 udsmykkede gipsafstøbninger af børneelefanter i naturlig størrelse skulle udstilles inden de skulle auktioneres væk. En af disse elefanter var udsmykket af H.K.H. Prinsgemalen, eller Hans Kongelige Højhed Prins Henrik som han nu tituleres, og der var frygt for at de sidste vinduer ville falde ud den dag, hvor han skulle tale og skåle i bobler. Så alle vinduesrammer blev kittet og nye glas blev sat i, hvor de manglede. Prinsgemalens elefant blev placeret lige der, hvor de to duer havde base og den var udsat – de frivillige, der var tilknyttet, kunne ikke følge med rengøringen af elefanten og panikken var stor.

 

317527_191915874215243_534207867_n

Se flere billeder her

 

Derfor blev der taget en beslutning om at få dem fjernet – Duerne, de sidste levn fra den gamle sporvognsremises lagerstatus, havde boet der gennem alle fester, OHOI!, MODESELEKTOR, Distortion, Festival of Endless Gratitude og en masse andre events, og vi undrede os igennem lang tid over, at de har holdt ud med det lydniveau, men det gjorde de.

Da vi stiftede KPH var der ingen af os der havde forudset, at Prinsgemalen stoppede forbi vores venue, og det samtidig var hans besøg, der var årsag til, at der den dag i august 2013 kom en mand med et jagtgevær og skød duer ned.

 

Vi lærer og udvikler os hele tiden og der skabes mere viden i samspil med at der skabes mere værdi for byen.

Vi startede med en lagerhal og en etage med 20 mennesker. Vi har nu en eventhal og to etager med 300 mennesker og næste skridt er at vi får benyttet den viden vi og de mange mennesker, der dagligt bidrager til en bedre by og et bedre samfund, har opbygget gennem årene.

 

Vores vision er at skabe endnu mere plads til en bedre verden og i endnu højere grad bidrage til en hovedstad hvor der fortsat er plads til det skæve og uforudsigelige.