TONE er en festival for klassisk musik præsenteret i det urbane rum, med tilgængelighed, formidling og kvalitet som de bærende elementer.

Festivalen vil målrettet søge at introducere klassisk og ny klassisk musik for førstegangslyttere, og arbejde for at et yngre og bredere publikum får tilhørsforhold til genren. TONE vil udfordre forestillingen om hvor og hvordan klassisk musik kan udfoldes og søger at skabe sammenhæng og poesi mellem musikken og byrummet.