Re Roofs er en grøn bæredygtig virksomhed, som vil dyrke grøntsager på storbyens tage. Visionen er simpel – vi vil bruge den tomme plads på toppen af byen til at bygge drivhuse og skabe en bæredygtig produktion af grøntsager. Vi vil give byens beboere mulighed for at købe lokale friske grøntsager året rundt, og vi vil være med til at skabe mere bæredygtigt madproduktion ved at benytte vedvarende energi og nye metoder, når vi dyrker grøntsagerne. Pladsen på mange af byens tage bliver ikke brugt, og vi mener derfor vi skal udnytte den plads fornuftigt – Vi kalder det grøn fornuft.