One Groove er en nystartet organisation, der bruger musik som et redskab til at engagere , integrere og skabe tolerance mellem unge med forskellig etnisk baggrund. Vi tror på, at musik har et kæmpe potentiale til at kommunikere bredt og nå ud til specielt unge. One Groove skal lave musikskoler, uddanne lydteknikere og udveklse musik på tværs af kontinenter.

One Groove skal opstarte aktiviteter i forskellige afrikanske lande blandt andet i Liberia i Vestafrika, Uganda i Østafrika, samt i storbyområder (townships) i Sydafrika. Projekterne hører alle under paraplyen MUSIK og UDDANNELSE.

Udover uddannelsesprojekterne, arbejder One Groove med at lave mixtape udveksling mellem afrikanske og danske DJs, så man samlet kan høre og downloade musik med regionale rytmer! Indtil videre har One Groove DJs fra Liberia og Uganda, og der arbejdes i øjeblikket på at få Zimbabwe, Sydafrika og Tanzania med på One Groove udvekslingen.

One Groove har også en eventplatform som vi kalder Ghetto Grooves. Her skal der blandt andet showcases de projekter og mennesker vi arbejder med og samtidig danne rammen om fundraisere, samt fester med musiske indslag fra world bass/tropical bass genren.