Idrætsprojektet begyndte i 2007 med en enkelt mands mission om at forbedre livskvaliteten for anbragte unge gennem idræt og bevægelse og ved at øge deres tilknytning til civilsamfundets tilbud og prosociale fællesskaber. I 2010-2014 var Idrætsprojektet et satspulje-projekt med fokus på at tilknytte unge anbragt på institution til fritidsaktiviteter, inddrage deres netværk og styrke deres tilknytning til civilsamfundet gennem uddannelse til deltagelse i frivilligt arbejde. Projektet blev forankret i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU), en forankring som også er gældende i dag, og som har givet Idrætsprojektet mulighed for at innovere og udvikle nye tiltag for en bredere målgruppe.

 

I dag har Idrætsprojektet over 50 medarbejdere, som hver dag opererer i alle københavnske bydele og arbejder for at nedbryde de barrierer, der må være, for socialt udsatte gruppers deltagelse på civilsamfundets platforme. Målgruppen er blevet bredere og inkluderer alle børn, unge og voksne i alle aldre, familier og grupper i socialt udsatte positioner med en mangfoldighed af ressourcer og behov.

 

Målet er fortsat brobygning, men tilbuddene inkluderer i dag, ud over brobygning til et aktivt fritidsliv, også brobygning til skole og arbejdsmarkedet. Desuden er aktiviteterne der bygges bro til ikke længere kun idræt, men alle slags aktiviteter, der fanger den enkeltes interesse – om det er musikundervisning, fodbold, skateboard, at lære fransk eller noget helt femte.

 

Idrætsprojektet er forankret i Københavns Kommunes Socialforvaltning og Idrætsprojektets organisation består af både faste medarbejdere, deltidsansatte og frivillige. Samlet set er Idrætsprojektet et stort forgrenet netværk, som giver børn, unge og voksne muligheden for at opleve sig selv som betydningsfuld deltager i civilsamfundets fællesskaber.

 

Alle forløb for børn, unge og voksne i Idrætsprojektet tager altid udgangspunkt i den enkeltes individuelle drømme, håb for fremtiden, motivation og behov – uanset om målet er et aktivt fritidsliv med fritidsaktiviteter eller fritidsjob, en aktiv hverdag med skole eller uddannelse, eller et aktivt arbejdsliv med meningsfuld beskæftigelse

 

På den måde ønsker Idrætsprojektet at den enkelte altid oplever Idrætsprojektet som et fleksibelt og kontinuerligt tilbud uafhængigt af ferie, sygdom eller varierende dagsordner. Idrætsprojektet arbejder således for at understøtte, at børn, ung og voksne i en socialt udsat position får mulighed for at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at flytte sig socialt.

 

Forandring gennem fællesskab og deltagelse

I Idrætsprojektet er fællesskabet altid i fokus, og Idrætsprojektet ser en styrke i at blande forskellige grupper og lave nye fællesskaber på tværs af udfordringer, ressourcer og alder. Idrætsprojektet italesætter ikke sin målgruppe som udsat eller udfordret over samarbejdspartnere, familie netværk og den unge selv, hvilket har den virkning, at det enkelte barn, ung eller voksnes møde med Idrætsprojektet bliver et spørgsmål om at identificere de ressourcer, der findes i den enkelte og ikke et spørgsmål om den enkeltes problematik. Desuden defineres Idrætsprojektet professionelle medarbejdere som trænere, hvilket gør at deltagerne, som tilknyttes Idrætsprojektet, oplever sig sat i en anden setting, end de tidligere har oplevet.

 

Det er Idrætsprojektet og trænernes mål at de ofte marginaliserede deltagere får mulighed for at opleve deres ressourcer komme i spil til gavn for fællesskabet og den enkelte selv.

 

Trænerne arbejder der hvor barnet, den unge eller den voksne er, og opsøger om nødvendigt den enkelte på hjemmeadressen. Trænerne arbejder for at afsøge hvilke interesser den enkelte har, samt for at motivere den enkelte til at tage del og være aktivt handlende i eget liv og i civilsamfundet. Trænerne er tålmodige og altid insisterende på at være sammen om positive aktiviteter. Desuden inddrages netværk og familie altid i indsatsen, som et led i at skabe bæredygtige løsninger, der også kan fungere når Idrætsprojektet ikke er der mere.

 

Metoder

Idrætsprojektet har udviklet en metode, som overordnet baserer sig på fem grundprincipper, som er grundlæggende for alt arbejde som udføres. Uanset hvilke specifikke målsætninger eller effekter, som ønskes, så afspejles grundprincipperne i indsatsen. De fem grundprincipper er frivillighed, tålmodighed, fleksibilitet, motivation, og tro, håb og tryghed.

 

Frivillighed betyder, at de som deltager i Idrætsprojektet altid har givet deres positive samtykke til at deltage. På den måde er der lagt et fundament for at den enkelte kan bevæge sig i en ny retning og tage ejerskab over processen.

Tålmodighed afspejler sig i alle indsatser og i al interaktion med børn, unge og voksne, familier, netværk, samarbejdspartnere, foreninger, osv. Alle indsatser starter med tålmodighed, og arbejder målrettet for at skabe struktur i deltagerens hverdag og skabe forståelse for regler og normer i civilsamfundet.

Fleksibilitet kommer til udtryk gennem 4 parametre:

  1. Idrætsprojektet er fleksibel med tid og arbejder på skæve tidspunkter for at imødekomme ønsker til aktiviteter, men altid med målet om at afspejle normaliteten i samfundet.
  2. Idrætsprojektets tilrettelægger altid indsatsen efter den enkeltes behov og justerer løbende forløbet, hvis behovet ændrer sig.
  3. Idrætsprojektet inddrager altid den enkeltes netværk i indsatsen og arbejder om muligt helhedsorienteret med familie.
  4. Idrætsprojektet accepterer og respekterer samarbejdspartneres forskellige arbejdsgange og metoder og er bevidste om at alle indsatser udføres i samarbejde med andre.

Motivation afspejler sig ved at Idrætsprojektet forfølger deltagerens ønsker og drømme og baserer motivationsarbejdet på disse. Målet er, at deltageren herved oplever en egen lyst til at ville træne, lære og deltage. Idrætsprojektet bruger ingen tvang eller unødigt pres, men i stedet en evig insisteren på at være sammen.

Tro, håb og tryghed fordi Idrætsprojektet tror på deltagerne. Fordi Idrætsprojektet håber på, at deltagerne vil bevæge sig sammen med os – og andre prosociale fællesskaber. Fordi Idrætsprojektet håber, at kunne vedholde deltagerne i civilsamfundets fritidsliv, skole, uddannelse og beskæftigelse. Og fordi Idrætsprojektet skaber trygge rammer, som danner grundlag for trivsel og udvikling.

 

Idrætsprojektets motiverende og anerkendende metode skaber grundlag for succesoplevelser hos deltagerne gennem selvvalgte aktiviteter. Idrætsprojektet anvender desuden en narrativ tilgang, hvor igennem deltagernes succesoplevelser anerkendes og italesættes, så de kan være grundlaget for ny egenfortælling. Deltagerne skal få oplevelsen af at være gode til noget og modtage anerkendelse for det, med det formål at give dem mod på at kaste sig nye udfordringer og fællesskaber.

 

KONTAKTPERSON

Christoffer Hansen

mg21@sof.kk.dk

 

FIND OS PÅ