HackYourFuture er en non-profit forening, som underviser flygtninge i kodning og programmering med fokus på web-udvikling. Vi underviser bl.a. i HTML/CSS, Javascript, Git, Node, React, Angular og MongoDB og vi tilpasser hele tiden undervisningsplanen, så den matcher arbejdsmarkedets krav.
Vores kursus er gratis, det strækker sig over et halvt år og undervisningen foregår om søndagen. Desuden har kursisterne hver uge cirka 25 timers projektbaseret hjemmearbejde. Vores målsætning er, at finde arbejde for vores kursister gennem vores netværk og give dem redskaberne til at skabe sig en bæredygtigt fremtid i Danmark.
Det er vores håb, at uddannelsesprogrammet er med til at gøre integrationen lettere for vores kursister, da vi synes, at flygtninge er en kæmpe resource og ikke en omkostning til samfundet.
Kontakt: Christopher Klueter
Telefon: +45 52 63 84 31