Samskabelse og involvering af frivillige og civilsamfundet har gradvist fået en større betydning i de danske offentlige institutioner. Der bliver i højere grad lagt op til, at frivillige organisationer skal være medproducenter af offentlige ydelser, og at vi i fællesskab skal løfte i flok for at klare samfundsudfordringer.

Samskabelse er et vidt begreb, og hvad indebærer samskabelsesprocesser egentlig, når det offentlige, og den tredje sektor går sammen for at løse velfærdsopgaver? Specialet tager udgangspunkt i fire frivillighuse kaldet “Fællesværker”, der er sat i verden af Ungdommens Røde Kors og forskellige offentlige institutioner.

Vi vil igennem kvalitative interviews undersøge, hvordan de forskellige Fællesværker er blevet til, og undersøge samskabelsesprocessen set fra et offentligt perspektiv og fra den tredje sektor. Specialet skal afslutningsvis udforme en metodeguide, der kan give et bud på drivkræfter og barrierer ved samarbejde mellem det offentlige og den tredje sektor.

 

Kontakt:

Olivier Sevestre