DANSIC er en platform for alle med passion og interesse for social innovation. Vi er en frivillig, studenterdrevet, politisk neutral, non-profit organisation, drevet af et team af ambitiøse studerende, der tror på at det lønner sig at gøre en forskel.

 

DANSIC ønsker et samfund, der er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. For at sætte skub i udviklingen imod dette, er der alvorligt behov for, at vi i Danmark får mere viden om social innovation og ikke mindst ser flere sociale iværksættere, entre- og intraprenører, som bidrager til en mærkbar bæredygtig udvikling i samfundet.

DANSIC’s mission er at inspirere til social innovation og opstart af socialøkonomiske virksomheder, der bæredygtigt kan medvirke til at løse samfundets problemer. Vi vil skabe en bevægelse i samfundet, hvor alle fra topledere til den almindelige borger er bevidste om potentialerne for de positive forandringer, som social innovation og socialt entreprenørskab bidrager til.

Vi vil igennem vores aktiviteter skabe en unik online og fysisk platform for social innovation, hvor netværk opstår, idéer udveksles og viden spredes. Derigennem vil vi bidrage til, at der udvikles et velfærdssamfund med nye ressourcer, bedre muligheder og vilkår for alle. Et velfærdssamfund der er gearet til at stå imod de komplekse samfundsudfordringer, vi ser i dag.

 

DANSIC har 4 hovedaktiviteter: DANSIC Impact, DANSIC Nonference, DANSIC Product og DANSIC Education, der sætter social innovation og socialt iværksætteri i fokus. Igennem de 4 hovedaktiviteter skaber vi rum for socialt innovative løsninger, inspiration, skalering samt uddannelse af DANSIC’s frivillige i social innovation. Alt er koordineret og udarbejdet af DANSIC’s frivillige.

 

Kontaktpersoner:

Malte Hertz Jansen (Formand, eksterne relationer): malte.hj@dansic.org

Line Schierup (Næstformand, format): line.s@dansic.org

Ane Nürnberg Bertelsen (Næstformand, intern og ekstern kommunikation): ane.nb@dansic.org