Alive Festival er en lille todages festival i Thy der præsenterer ny og spændende dansk musik, tilsat enkelte internationale navne. Den er startet i 2009 og foregår hvert år, tredje weekend i august.

Festivalen har plads til cirka 1000 gæster og finder sted i Thisted midtby, hvor den største scene er placeret i en gårdhave med det gamle kulturhus Plantagehuset på den ene side og ungdomshuset URT på den anden, hvor der også er scener begge steder. Det hele ligger ved siden af en flot park og ved foden af den har vi en lille camp til vores gæster. Vi går op i at festivalpladsen skal være hyggelig og stemningsfuld, og at lyden altid er rigtig god. I alt byder de to dage på lidt over 20 koncerter fra de tre scener, og hvem ved, måske kan man også komme på udflugt til Vesterhavet i år.