Ud fra en grundlæggende præmis om, at litteratur er et produkt af det samfund og de særlig forhold, den er skabt i og under, tænker jeg at lave en stresskritisk læsning af nyere dansk litteratur. Groft sagt.
Jeg forestiller mig et teoretisk fundament i filosoffen Peter Sloterdijks tanker om samfundet som
“Großkörper”, der holdes sammen udelukkende ved en konstant videreførsel af en indre uro og stress som en fremmende faktor, samt (ny-)marxister som fx Mark Fisher (i Capitalist Realism – Is There No Alternative).

Hvis disse forhold gør sig gældende for alle mennesker og samfund, må de også nødvendigvis være at finde blandt forfattere og i litterære miljøer.
Jeg håber at kunne eftervise disse tanker i nyere dansk litteratur, måske primært lyrik, både i forhold til tematik (kapitalismekritik), stilistik (korte sætninger, løsrevne ord, opremsninger) og i udførelsen, fx oplæsninger (hurtigt tempo, digters gestik)